Integrationsminister Rikke Hvilshøj iværksætter d. 7. juni 2007 en landsdækkende turné til 1.000 virksomheder, som skal åbne dørene for nydansk arbejdskraft. For selv om hjulene snurrer, ordrebøgerne bugner og beskæftigelsen stiger i danske virksomheder, så har omkring 1/3 af de private virksomheder stadig ingen erfaringer med at ansætte nydanskere. Til trods for, at vilkårene for at få de alt for mange ledige nydanskere i arbejde sjældent har været mere gunstige, så tøver især små og mellemstore virksomheder, når det gælder om at ansætte nydansk arbejdskraft.
På virksomhedsturnéen skal garvede integrationskonsulenter i hver af de fem regioner derfor hjælpe med at åbne virksomhedernes døre for medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det gør de blandt andet via erfaringer fra virksomheder, der allerede har succes med mangfoldighedsledelse, via en "værktøjskasse" med konkrete metoder og redskaber, og via rådgivning, der bliver skræddersyet til virksomhedernes individuelle udfordringer.
Virksomhedsturnéen er en del af det store mangfoldighedsprogram "Arbejdsplads til nye danskere." På ministeriets hjemmeside, www.nyidanmark.dk kan virksomheder (også dem, der ikke deltager i virksomhedsturnéen) bl.a. finde en række enkle værktøjer, inspirerende beretninger om andres erfaringer og svar på praktiske spørgsmål.
Læs pressemeddelelse her…
Konsulenter fordelt på regioner, Virksomhedsturné 2007
Region Nordjylland:
Niels Bach, tlf 87 11 51 55, email: niels@bachconsult.dk
Region Midtjylland:
Randers, Nord- og Syddjurs, Favrskov Kommune: Jesper Nørrestrand, tlf. 22 58 32 56, email: jesper@bachconsult.dk
Viborg kommune: Anders Kristensen, tlf. 87 28 54 83, mobil: 51 27 07 40, email: anders.kristensen@stab.rm.dk
Øvrige kommuner: Niels Hørsted Nielsen, tlf. 70 20 60 78, email: info@nhn-consult.dk
Region Syddanmark:
Jyske kommuner: Jesper Nørrestrand, tlf. 22 58 32 56, email: jesper@bachconsult.dk
Fynske kommuner: Hans Lassen, tlf. 40 25 18 45, email: sisyfos@sisyfos.org
Region Sjælland/Lolland-Falster:
Ulf Barlyng, tlf. 55 77 44 66, email: barlyng@naesborg.dk
Region Hovedstaden:
Margit Thomsen, tlf. 49 26 49 24, email: mht@mhtconsult.dk
Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, tlf. 33 93 43 83, email: tmh@foreningen-nydansker.dk (har ikke pt nogen virksomhedscases, men har viden omkring nydanskere på arbejdsmarkedet og projektet generelt).