Tilbage til forsiden  
     
Tilbage til forsiden
 

Islands brygge 32D | 2300 Kbh. S | Telefon 35 24 60 00 | Email integration@lo.dk


print siden

CASA undersøgelse

Undersøgelse: Etniske minoriteter i det fagpolitiske arbejde – muligheder og barrierer

Etniske minoriteter er underrepræsenterede i tillidshvervene inden for LO-området. Fagbevægelsens Videncenter for Integration har fået Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) til at udarbejde en rapport vedrørende etniske minoriteters muligheder og barrierer i det fagpolitiske arbejde. Rapporten belyser årsagerne til denne underrepræsentation – og identificerer de barrierer og muligheder etniske minoriteter står overfor. Endvidere formuleres en række forslag til at styrke indsatsen. Undersøgelsen baseres på 15 kvalitative interviews med tillidsrepræsentanter og kommende tillidsvalgte.

Individuelle – og generelle barrierer.
Rækken af barrierer strejker sig over forskellige forhold.

  • Manglende sprogkundskaber, herunder ringe forståelse for den kulturelle dimension i sproget eller at man ikke selv føler, man taler godt nok dansk.
  • Manglende viden om fagbevægelsen og forståelse for den danske model.
  • Manglende interesse for fagbevægelsen eller tillidsrepræsentantens rolle.
  • Manglende tillid til egne kompetencer og til at tage ordet på arbejdspladsen.
  • Manglende støtte i hjemmet er en barriere som gælder for nogen og ikke for andre. Størstedelen påpeger dog, at støtten hjemmefra har været afgørende for deres engagement i det politiske arbejde.

Forslag til indsatser
En del af barriererne lægger op til konkrete løsningsforslag. Nogen af mere beskeden karakter, mens der er træge barrierer, som kræver fundamentale ændringer i det danske samfund, fagbevægelsen såvel blandt personer med anden etnisk baggrund. Endvidere stilles der forslag, om en indsats med mere langsigtet og ressourcekrævende effekt, hvilket kun er muligt at gennemføre ved flere aktørers indblanding.  

Information og støtte
Fagbevægelsen skal spille en langt større rolle med henblik på mere viden til medlemmer med anden etnisk baggrund.

  • Fagbevægelsen skal informere og agitere mere målrettet til etniske minoriteter om fagbevægelsens fordele og muligheder.
  • Fagbevægelsen skal give mere støtte og opbakning til de medlemmer, som allerede er fagligt aktive.
  • Fagbevægelsen skal ansætte flere medlemmer med anden etnisk baggrund.
  • Fagbevægelsen skal klæde tillidsrepræsentanter bedre på til at informere, støtte og motivere medlemmer med anden etnisk baggrund.

Fagbevægelsens politik og holdninger
Støtten til at blive tillidsrepræsentant opleves fragmenteret og mere eller mindre tilfældig og knyttet til enkelte personer. Der er behov for en klarere politik fra forbundene og LO. LO og fagforbundene bør udarbejde en politik for etnisk ligestilling.

  • Fagforbundene bør fokusere på, hvordan lokalafdelingerne kan højne fokus på etnisk repræsentation på arbejdspladsen.
  • Fagbevægelsen skal signalere klare holdninger til generelle integrationsspørgsmål.

Uddannelse
To niveauer for uddannelse kan styrkes i forhold til etniske minoriteter. Det drejer sig om uddannelse for allerede valgte tillids – og sikkerhedsrepræsentanter samt uddannelsen rettet mod at motivere og informere medlemmer med anden etnisk baggrund til at blive fagligt aktive.

  • Der skal være mulighed for at gennemføre moduler af kortere varighed.
  • Der skal være mulighed for at indsætte særlige moduler i uddannelsen.
  • Der skal være mulighed for kursusforløb uden overnatninger.
  • Der skal undervises mere i viden om integration på TR-uddannelsen – Etnisk mainstreaming af uddannelserne.
  • Indsatsen med motiverende kurser for etniske minoriteter kan styrkes.

Positiv særbehandling
Positiv særbehandling kan fremme repræsentationen af etniske minoriteter blandt ansatte i fagforbundene og LO. Derimod bør det overvejes hvorledes dette gøres mest hensigtsmæssigt.

  • Det bør afklares om og i hvilke sammenhænge fagbevægelse kan drage fordel af at benytte positiv særbehandling af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund.

Mentorordninger og rollemodeller
Mentorordningen og rollemodeller skal styrkes og udbredes. De nuværende rollemodeller bør også eksponeres mere på arbejdspladser og i medierne.

  • Lokalafdelingerne eller tillidsrepræsentanterne kan opfordre medlemmer på arbejdspladserne til at blive mentorer for medlemmer med anden etnisk baggrund.
  • De rollemodeller, der allerede er, kunne eksponeres endnu mere. Ideelt set ved, at de ”gode eksempler” bliver synlige i medierne således, at de etniske medlemmers identifikation med fagbevægelse kan højnes, og fordomme mindskes. 

 Læs hele rapporten her…

 

 

 

 

Undersøgelse: Etniske minoriteter
i det fagpolitiske arbejde –
muligheder og barrierer

Læs hele rapporten her...